Bliv eksamineret Lead Auditor i miljø , arbejdsmiljø og kvalitetsledelse på ét og samme kursus.
Kursus beskrivelse:
Som følge af den tætte sammenhæng i forhold til opbygningen af de tre standarder, ISO 9001, ISO 14001 og ISO 45001, tilbyder vi en fælles Lead Auditor uddannelse. Dette giver rigtig god mening og er tidsbesparende for dig som kursist.
Er der forskel på dette kursus og de andre Lead Auditor kurser man kan deltage i?
Både ja og nej – kurset her dækker tre standarder, der er hinanden så lig, at det er muligt at gennemgå dem alle samtidigt. Det bliver naturligvis meget intensivt undervisning, og stiller krav til kursisten om forberedelse og deltagelse. Hertil kommer en udvidet eksamen. Der er ingen tvivl om, at deltagerne vil kunne tage hjem med et væsentligt større udbytte på dette kursus end på de traditionelle Lead Auditor kurser.
Med afsæt i High Level Structure for ISO-standarder, vil du få grundig træning i, at gennemføre audit, herunder planlægning,rapportering, auditor rolle, mødeplanlægning, tjeklister samt håndtering af vanskelige situationer. Det er et krav, at du deltager aktivt i alle kursusaktiviteterne, og du vil løbende blive bedømt. Du gennemfører kurset med en udvidet online eksamen, ved kursets afslutning.
Der vil være noget forberedelse udover den planlagte undervisningstid for kursisterne.
Målgruppe:
Kurset henvender sig til alle miljøansvarlige ledere, auditorer og personer, som arbejder med ledelsessystemer inden for industri, service og byggeri, og som ønsker en grundig uddannelse indenfor auditering af alle tre discipliner. Det kan kun anbefales, at man læser de tre standarder grundigt inden fremmøde. Kurset er intensivt, og man skal ikke påregne, at kunne nå andet i løbet af ugen.
Udbytte:
Du kan selvstændigt og professionelt planlægge, gennemføre og rapportere alle typer af audits med et effektivt resultat.
Underviser:
Kristian Glæsel der var projektleder for ISO’s udvikling af den internationale arbejdsmiljøstandard, ISO 45001:2018.
Kristian Glæsel har mange års erfaring med ledelsesstandarder i praksis og undervisning.
Minimum antal deltagere:
4 personer – af hensyn til synergi og vidensdeling mellem deltagerne.